|
|
ErnæringsenhedenErnæringsenheden i Ringkjøbing Amt![]() Sygehusene i Ringkjøbing Amt Tlf.: 99 12 58 93 Ernæringsenheden i Ringkjøbing Amt er placeret på Holstebro Sygehus. Den daglige ledelse varetages af ernæringschefen. Ud over ernæringschefen er der i øjeblikket ansat 7 kliniske diætister, en kok og ernærings- og husholdningsøkonom og en sekretær, til at varetage de ernæringsrelaterede opgaver i amtet. Ernæringsenheden modtager omkring 3000 henvisninger årligt på borgerne med ernæringsrelaterede sygdomme. Enhedens syv diætister arbejder på alle sygehusene i Ringkjøbing Amt. Behandling af patienter henvist af speciallæger i almen medicin foregår decentralt på de tre mindre sygehuse (Lemvig, Tarm og Ringkøbing) og uden for sygehusenes rammer i Herning, og inden for sygehusets rammer i Holstebro. Ud over enhedens kerneopgaver som er diætbehandling af borgere i Ringkjøbing Amt med ernæringsrelaterede sygdomme, arbejder enheden også med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Arbejdet her søges indtægtsdækket og lægger op til et samarbejde på tværs af sektorer med opgaver, som har positive synergieffekter i forhold til enhedens kerneområder. Af sundhedsfremmende og forebyggende opgaver kan bl.a. nævnes samarbejde med Sundhedsplejen i Holstebro om hjælp til familier med overvægtige børn, med henblik på fremme af sundheden og forebyggelse af overvægt senere i livet. Den strategiske intention for Ernæringsenheden i Ringkjøbing Amt er at medvirke til at alle borgere sikres optimal ernæring hele livet. Vores slogan kunne også være "den rigtige mad til den rigtige person på det rigtige tidspunkt". Fordi der er lige så mange måder at sammensætte maden på og dermed spise optimalt, som der er mennesker. Og hvad der er optimalt for én i en given situation, er ikke nødvendigvis optimalt for en anden. Her betyder optimal ernæring for alle hele livet først og fremmest, at alle, uanset alder, skal tilbydes viden, kompetencer og færdigheder samt have vilkår og rammer for at kunne etablere optimale kostvaner. Det betyder også, at syge med specielle krav til deres ernæring, sikres optimal ernæring under indlæggelsen på sygehuse og tilbud om viden, kompetencer og færdigheder til selv at fortsætte den, for dem, optimale ernæring efter udskrivelsen. Målene for Ernæringsenheden i Ringkjøbing Amt, i perioden 2003-2007, bliver derfor:
|