Undervisning af behandlere

Baggrund/indledning
Sundhedsproffessionelle, der er involveret i plejen og behandlingen af de 8.000 diabetikere der findes i Ringkjøbing Amt, udgør en meget stor og uensartet gruppe. Dels er der et væld af forskellige fagproffessionelle strækkende sig fra læger til eksempelvis køkkenpersonale og socialrådgivere, dels er de sundhedsproffessionelle, der er involveret ansat i forskellige sektorer med forskelligartede opgaver og varetagende forskelligartede interesser.

Diabetessygdommen har vist sig at være, det nogen har kaldt "en tikkende bombe" under sundhedssystemet. Idet antallet af diabetikere er voldsomt stigende samtidig med at forskning har vist at diabetes type 2 i kraft af de senfølgesygdomme den fører med sig er en alvorlig og omkostningstumng sygdom. Den seneste forskning har samtidig vist at ved en intensivering af behandlingen kan følgesygdomme reduceres kraftigt.

For at begrænse sygdommen, de følger og de store omkostninger den kan resultere i, er det derfor nødvendigt at alle sundhedsproffessionelle - repræsenterende stort set alle faggrupper og i begge sektorer - yder det optimale.
Det skal der undervisning til - på forskellige niveauer og afpasset de specielle behov/opgaver de specifikke faggrupper har i forhold til pleje/behandling af type 2 diabetikere.


Modeller for undervisning
Arbejdsgruppen forestiller sig 3 overordnede modeller udfra hvilke undervisningstilbudene udbydes:

Model 1.
Undervisningstilbud der primært er tilrettlagt udfra fagligt niveau udbydes efter følgende kriterier:

• Der skal være fri adgang til at melde sig til undervisningesaktiviteten udfra de forudsætninger den kursussøgende har på diabetesområdet.
• At uddannelsesaktiviteterne udbydes bredt i fagkredse, der har med diabetesbehandlingen at gøre

Krav: At uddannelsesaktivitets tilrettelæggerne beskriver det faglige niveau klart, så de der deltager har mulighed for at melde sig til netop det tilbud der passer til deres niveau.

Model 2.
Undervisnings/uddannelses-aktiviteter, der tilrettelægges med baggrund i patientforløb med inddragelse af problematikker mellem sektorerne. Forudsætningen for et vellykket resultat af undervisningen.

• At der samarbejdes tæt mellem de involverede parter i undervisningsaktiviteten. Hvad er problematisk? Hvad er det vi gerne vil have diskuteret? Hvilke personer har en viden, så de kan inddrages som undervisere her? Hvad skal resultatet af - eller rettere hvad vil vi gerne have ud af undervisningsaktiviteten.

Model 3
Undervisningaktiviteter der er tilrettelagt for specifikke fagkredse i et samarbejde med repræsentanter fra den aktuelle fagkreds. Forudsætningen for et vellykket resultat

• at den faggruppe undervisningen er tiltænkt inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningstilbudet. Som minimum er med til at beskrive hvori deres undervisningsbehov består.

Idekatalog til Undervisning af behandlere
Den kroniske sygdom Diabetes type 2 er en kompliceret sygdom, der involverer stort set alle sider af livet. En vigtig facet i diabetesbehandlingen er derfor samarbejdet mellem forskellige behandlergrupper - teamsamarbejdet -.
En gennemgående tråd i idekataloget er, at undervisningen primært tilbydes udfra faglige niveauer, kun i de tilfælde hvor en bestemt faggruppe har helt specielle undervisningsbehov tilbydes undervisningen udfra faggrænser (et eksempel kunne være sagsbehandlere i kommunen).

Idekataloget skal samtidig tænkes som et sted man kan få ideer til hvordan de undervisningstilbud man har brug for, kan skrues sammen og ikke som et komplet katalog over det der kan lade sig gøre.

Sundhedsproffessionelle og specifikke fagkredse kan via diabetessekretariatet - hvis et sådant bliver etableret - få hjælp til kontakter, der kan være behjælpelige med at arrangere disse specifikke uddannelsesaktiviteter.

I det følgende præsenteres Idekatalog til undervisning af behandlere, dernæst foretages en prioritering af idekataloget i forhold til hvad arbejdsgruppen vurderer som de mest presserende undervisningsbehov.

Idekataloget

• Tilbud om et grundlæggende kursus på et højt fagligt niveau omkring symptomer, opsporing, behandling og komplikationer.

Kurset gentages årligt eller halvårligt, således at alle principielt har/får samme grundviden uanset centertilknytning.
Kurset forestilles tilbudt alle nyansatte læger, turnuslæger, introduktionslæger. Sygeplejersker i primærsektoren - hjemmeplejen, konsultationssygeplejersker - og sekundær sektor med speciel interesse for diabetes og som superviserer personale i forhold til diabetes kan deltage.
Med betalt deltagelse.

• Diabeteskursus- eller temadag som tilbagevendende tilbud hvert eller hvert andet år for læger under uddannelse til Almen medicinere i forbindelse med returdage, hvor alle er samlede under ledelse af koordinatoren. Evt. med fast ekstern initiator eller undervisner. Kurset bør indeholde alle facetter af diabetesbehandlingen som beskrevet i denne Diabetesplan.

• Diabeteskursus- eller temadag med et praktisk udgangspunkt omkring opsporing, diagnostisering og kontrol af disse patienter i primærsektoren samt helt konkrete kontrolundersøgelser, som jævnligt udføres og hvilke samarbejdsmuligheder der er i Ringkjøbing Amt omkring diabetikere.

Turnuslæger i deres praksisreservelægetid, personale i lægepraksis.
Kurset gentages hvert halve år.

• Diabeteskursus eksemplelvis som 2 dages kursus for sundhedspersonale, der er inddraget i undervisningen af borgere med diabetes type 2.

personale i lægepraksis, sygeplejersker og social og sundhedsassistenter i primærsektor, personale på diabetesafdelingen på sygehusene.

• Diabeteskursus - eller tilrettelagt som temadag for sundhedspersonale, der er involveret i plejen af borgere med diabetes type 2.
  Sygeplejerske, social-og sundhedsassistenter, ansat i både primær og sekundær sektor.
  
• Diabeteskursus tilrettelagt for specifikke fagkredse, der i det daglige arbejder med specifikke problematikker på diabetesområdet.
  Kommunale sagsbehandlere eller personale der arbejder med frembringelse eller servering af mad til diabetikere. Ergoterapeuter, som arbejder med hjælpemidler til diabetikere
  
• Diabetesundervisning/kursus tilpasset de diabetesmæssige problematikker der hører til specifikke afdelingstyper. Eks.vis for kirurgisk afdeling: problematikker der vedrører faste, operation, rehabilitering og genoptræning.
  
• Kurser/undervisning som former sig som "kommunemøder" med deltagelse af alt sundhedspersonale; d.v.s. praktiserende læger, konsultationspersonale, personale i hjemmeplejen og plejehjemspersonale.

Vedrørende uddannelsen af yngre læger på sygehuset.

• Teoretisk og praktisk undervisning om diabetes (forebyggelse, diagnostik og behandling) skal indgå i de medicinske afdelingers uddannelsesprogrammer for turnusreservelæger, introduktionsreservelæger samt hoveduddannelsen til almen medicin og intern medicin.

• Læger, som har gennemført turnusuddannelsen, bør have mulighed for at arbejde i endokrinologiske dagafsnit/ambulatorier i perioder på mindst 2 måneder med selvstændigt ansvar (under supervision) for type 2 diabetespatienter i kortvarige forløb.

Vedrørende uddannelsen af sygeplejestuderende på CVU i Holstebro og uddannelsen af social og sundhedshjælpere og - assistenter på social- ved sundhedsskolen i Herning.
Gennem en faglig kontakt mellem de sygeplejrsker der arbejder med diabetes i amtet og de sygeplejelærer der underviser på skolerne i fag der specielt omhandler diabetes at sikre at kommede sundhedspersonale altid er pæsenteret for det nyeste indenfor diabetesområdet, både indenfor pleje og behandlingsområdet.
Det kunne foregå ved løbende tilbud om opdatering af viden hos skolens faste undervisere eller ved tilbud om faste eksterne undervisere med specialviden indenfor diabetes.

Vedrørende behandlergrupper, som har med tosprogede type 2 diabetikere at gøre:
Der er problemer med opsporing, kontrol og behandling af type 2 diabetikere med anden etnink baggrund. Det gælder f.eks. tamilere, somalier og arabisktalende diabetikere.
En løsning på problemerne kunne være at opspore tosprogede behandlere og kommende behandlere der er under uddannelse - elever på social og sundhedsskolen, sygeplejestuderende og læger. At inddrage dem i behandlingen på et sådant niveau, at de kan supervisere andre behandlere og deltage eksempelvist i diabetesskoleaktiviteter for bestemte etniske grupper.

Prioritering:
Følgende aspekter indgår i arbejdsgruppens overvejelser vedrørende prioritering.

For det første:
De undervisningstilbud der allerede eksiterer udnyttes bedre. Her tænkes der på den formaliserede undervisning af Yngre Læger ved sygehusafdelingerne samt i uddannelsesforløb til Alment praktiserende læger; undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistenter, evt. med hjælp fra patientrelaterede instanser i øvrigt. Fra diabetesudvalget vil man foreslå, at de uddannelsesansvarlige udfra moderne diabetesomsorg og amtets diabeteshandlingsplan opgraderer undervisningen løbende.

For det andet:
Fra amtets sundhedsudvalg er der efter udvalgsarbejde omkring fastholdelse af specielt Yngre Læger lagt vægt på uddannelse. Der tilstræbes som skitseret at opgradere diabetesundervisning for alle yngre læge-uddannelsesniveauer, turnus, introduktion og almen blok. Dels gennem teoretisk uddannelse dels ved praktisk patientbehandling i specialeambulatorium, almindeligt sengeafsnit samt almen lægepraksis.

For det tredje:
Langt størstedelen af de 8000 type 2 diabetikere, der findes i amtet, behandles i almen praksis, mens kun de mere komplicerede tilfælde af diabetes type 2 behandles og fortsat bør behandles i sygehusregi. Med det øgede antal diabetikere, der ventes i de kommende år vil det være hensigtsmæssigt specielt at satse på uddannelse af personale (teamet) i almen praksis.

Økonomi:
Det er arbejdsgruppens opfattelse for det første at det kan betale sig at satse på uddannelse af sundhedspersonale til optimering af behandlingen af mennesker med diabetes type 2. For det andet at det specielt kan betale sig at satse på personale i praksis.
Arbejdsgruppen foreslår derfor at der afsættes et beløb til undervisning af behandlere på 100.000 kroner/år.

Arbejdsgruppen foreslår at beløbet administreres af diabetesudvalgets foretningsudvalg. Hvortil der kan ansøges/forespørges om frigivelse af midler.

Konklusion:

Anbefaling: