Hjertekar sygdom

Størstedelen af risikofaktorerne for hjerte-kar-sygdomme hos diabetikere indgår allerede i diabetesambulatoriernes rutinemæssig screeninger og er også i stort omfang implementeret i almen praksis. Emnet er behandlet af Grundy et al.: AHA Scientific Statement. Diabetes and Cardiovascular Disease. A Statement for Health-care Professionals Form the American Heart Association, Circulation 1999; 100: 1134-1146, der kan vedhæftes som pdf.fil. De nedennævnte undersøgelser bør fort-
sat foregå i diabetesambulatorierne og i almen lægepraksis. Omvendt bør kardiolo-
giske patienter med flere risikofaktorer screenes for diabetes.

Urin-Albumin/kreatinin ratio.
Er indført som screening for diabetisk “prænefropati”, men er også markør for øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Prøven bør udføres mindst 1 gang årligt hos type 2-diabetikere. Gentages ved posi-
tivt fund med henblik på mulighed for falsk positive værdier.
Nuværende “normalgrænse” på 0,027 er - i lighed med P-Cholesterol - diskutabel. Der er belæg for, at lavere værdier ikke garanterer nogen sikkerhed; men stigende værdier er under alle omstændigheder et dårligt tegn.

Blodtryk.
Bør kontrolleres ved alle konsultationer eller mindst 4 gange om året. Nogle kommer dog kun 1 - 2 gange årlig og får så kun målt blodtryk ved disse lejligheder. Konsulta-
tionsblodtryk under 130/80 mm Hg uden samtidig tilstedeværelse af “forhøjet” albu-
min/kreatinin ratio kræver kun fortsat observation. Ved højere blodtryk gentages konsultationsmålingerne og ved mistanke om “white coat hypertension” gennemfø-
res hjemmeblodtryksmåling eller døgnblodtryksmåling.

Vægt.
Vejning bør indgå som fast procedure ved konsultationer og hjælp til vægttab tilbydes, hvis patienterne er overvægtige. Ud over BMI (Body Mass Index) lægges speciel vægt på abdominal fedme.

Anamnese vedrørende motion og tobaksrygning.
Anamnestisk vurderes patienternes motionsniveau under arbejde og i fritid samt deres rygevaner. De henvises efter behov til professionel hjælp. (Livsstilskaféer, rygestopskurser).

Ekg.
Måling af ekg. hvert andet år; tiere såfremt patienterne har hjertesymptomer.

P-Lipid-profil.
Hvis ikke andet er planlagt kontrolleres hvert andet år. Grænseværdier bør ligge 0,5 mmol/l lavere end hos ikke-diabetikere. Bemærk, at grænserne for acceptable vær-
dier for P-total Cholesterol og P-LDL Cholesterol er blevet sænket.

Perifere kredsløb.
Årlig inspektion af fødderne. Vurdering af hudgennemblødningen på tæerne (cyano-
se, kapillær fyldningshastighed efter fingertryk). Undersøgelse af pulsforholdene i a. dorsalis pedis og a. tibialis posterior. Udspørgen om claudicatio intermittens (gang-
distance). Ved tegn på nedsat blodforsyning henvises til Systolisk distal blodtryks-
måling på Nuklearmedicinsk afdeling HES eller HOS og afhængigt af resultatet eventuelt til Karkirurgisk konsultation.

Yderligere.
Kardiologisk opfølgning ved hjertesymptomer henvises til de hjertemedicinske (dag-)afsnit på amtets sygehuse.

Økonomi.
Systematisk screening og behandling kan medføre øgede laboratorie- og behand-
lingsudgifter, men medfører samtidig veldokumenteret en lavere forekomst af hjerte- og karkomplikationer samt udskydelse af tidspunktet for dialysekrævende nyresvigt “Diabetespatienter dør ikke af deres diabetes, men af kardiovaskulære komplika-
tioner”.

Konklusion og anbefaling.
Screening for hjerte-kar-sygdomme hos diabetikere med vurdering af risikofaktorer og indsats over for disse kan betale sig og er en god investering både for den enkelte diabetikere og for samfundet. Foreløbig udgøres screeningsprogrammet af de nævnte punkter