Diagnostiske kriterier

Flere undersøgelser indikerer, at kun godt halvdelen af diabetikerne er diagnosticerede.
Faste blodsukker og glucosebelastning har været og er stadig en af de vigtigste metoder til diagnosticering af DM.
I bestræbelse på at diagnosticere flere er kriterierne for DM blev redigeret gennem de seneste år.

ADA anbefaler venøst faste plasma-glucose (fPt-v P-Glucose) > 7,0 mmol/l som kriterium. Under forudsætning af, at målingen er korrekt, vil der være 1% falsk positive og 20% falsk negative. Sikkerheden kan øges ved at gentage undersøgelsen.
Jo højere værdi, jo sikrere vil man være på diagnosen.
Ved den valgte grænse på 7,0 mmol/l vil der stadig være 20% falsk negative.
Ved at benytte WHO’s kriterier omkring oral-glucosetolerance (OGT) for gruppen af patienter med faste-glucose (vP-Glucose) mellem 6,1 - 7,0 mmol/l vil der ske en yderligere afklaring.
En 2-timers værdi på < 7,9 mmol/l er normal.
Er 2 timers værdien >11,1 mmol/l bekræfter det, at patienten har diabetes.
Patienter med værdier mellem 7,8 - 11,1 mmol/l har nedsat glucose tolerance. Undersøgelsen bør da gentages efter et halvt til helt år.

Et er teori, et andet er praksis. Ovenstående værdier er baseret på målinger foretaget på laboratoriet. For praksis anbefales det at bruge udstyr, som er godkendt og testet af laboratoriet, og som måler P-Glucose på kapillært blod. P-Glucose er ca. 11% højere end B-Glucose ved normal hæmatokrit.
Måling på ikke-fastende patienter er af begrænset værdi. P-Glucose >11,1 mmol/l er dog ensbetydende med diabetes.
Hos den ikke fastende patient er HbA1c en mulighed, men man må være opmærskom på, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem HbA1c og OGT. Også her gælder det, at jo højere værdi, jo større sikkerhed, men der vil altid være en gråzone.
Det udstyr som benhyttes i praksis er beregnet til monitorering af diabetikere, hvor kravene til kvalitet er væsentlig mindre end til diagnostik.

Kvaliteten af bedside udstyr er dog blevet væsentlig bedre, hvorfor det også med rimelighed kan bruges til diagnostik. Gråzonen bliver lidt større. Værdier for P-Glucose > 8,2 mmol/l kræver nærmere udredning.
Patienter i denne gruppe vil have en tiltagende risiko for at have eller få diabetes og er højmotiverede for rådgivning om, hvordan risikoen mindskes.
En mulighed er at gentage undersøgelsen efter en passende tid.
For patienter i den høje ende af gråzonen kan man tage en veneprøve, centrifugere den straks, separere den og sende den til laboratoriet til en faste P-Glucose og/eller en glucosebelastning (OGT) afhængigt af patientens situation.

Diabetes?	Mindre sandsynligt	Yderligere us.	Høj risiko
Praksis fPt-kap P-Glucose	<6,1mmol/L	6,1-8,2 mmol/L	>8,2 mmol/L
HbA1c	<0,065	0,065-0,075	>0,075

Diagnostiske kriterier	÷DM	?	DM
Lab. fPt-vP-Glucose	<6,1 mmol/L	6,1-7,0 mmol/L	>7,0 mmol/L x 2
OGT - 2 timers værdi vP-Glucose	<7,8 mmol/L	7,8-11,1 mmol/L	>11,1 mmol/L

Konklusion
Ved usikkerhed bør undersøgelsen gentages inden for en rimelig tid eller man må søge afklaring ved hjælp af en eller flere alternativerne.
Der gøres opmærksom på, at der kan være diskrepans mellem de forskellige undersøgelser.