|
|
Forløbsydelse 2007I løbet af første halvår 2007 indføres en forsøgsordning med en forløbsydelse der stiller krav om at vi systematiserer og kvalitetssikre behandlingen af diabetikere. Overblik
Klik på linket til den del af siden du søger. Der er mange oplysninger nedenfor de vil blive strukturerert nær ydelsen er mere på plads.
Eksempler på brug af ydelser i forskellige situationerHvis ikke andet er anført, er lægen tilmeldt forløbsydelsen Spørgsmål 1 69-årig kraftig mand kommer med symptomer på diabetes. Blodsukker ikke fastende 17,1. Han vejer 106 kg, blodtryk 180/105. Du tager blodprøver, aftaler kontakt til diætassistent og aftaler tid til ny konsultation hos dig om 14 dage. Svar:
Spørgsmål 2 En 12-årig pige med diabetes i 4 år. Går til kontrol i børneamb/diabetesamb. Kommer til MFR-vaccination. Du koder T90. Er hun omfattet af ydelsen?. Svar:
Spørgsmål 3 46-årig kendt diabetiker kommer til årskontrol. Ugen før er der taget HbA1c, kolesterol og væsketal. Urin undersøgt for mikroalbuminuri. BT: 130/80. Kolesterol er 7,2 med LDL på 4,7. Du aftaler kontrol hver 3 mdr. Du sætter hende i behandling med Simvastatin. En uge før kontrollen skal hun komme til måling af kolesterol og HbA1c. Svar:
Spørgsmål 4 Til kontrollen 3 mdr. efter foreligger pæne værdier, også kolesterol er nu kommet under anbefalet værdi. BT: 120/80. Du tager blodsukker grundet klager over uro/sultfornemmelse om formiddagen. Svar:
Spørgsmål 5 Hun har ved samme kontrol klager over svie ved vandladning. Der er masser af nitrit ved stix. Du ordinerer Sulfa. Honorering? Svar:
Spørgsmål 6 Så bliver det atter jul og de sædvanlige ekstra 15 kg sætter sig på hendes i forvejen brede hofter. Hun bliver tiltagende tørstig og kommer ind til undersøgelse før den aftalte kontrol. Blodsukker 15,1. Du aftaler diætsnak med din sygeplejerske, og kontrol hos dig igen om 1 md. (1 md. før oprindelige kontrol) Honorering? Svar:
Spørgsmål 7 Hun kommer som aftalt, men trods vægttab er hun vedvarende dysreguleret, og du henviser hende til diabetesambulatorium til supplerende insulinbehandling. Du aftaler, at hun ikke skal komme til næste aftalte kontrol, da hun nu alligevel skal gå i ambulatoriet. Du regner dog med at se hende til næste årskontrol. Skal hun frameldes forløbsydelsen? Svar:
Spørgsmål 8 På ambulatoriet får hun at vide, at oplæring i insulininjektionsteknik almindeligvis foregår i almen praksis. Hun afsluttes hurtigt, men vælger samtidig at skifte læge. Den nye læge er også tilmeldt forløbsydelsen og starter med at lave en årsstatus (der er kun gået 9 mdr. siden sidste årskontrol). Kan hun tage 0107? Svar:
Spørgsmål 9 Gravid pige får i 2. semester påvist svangerskabsdiabetes. Kan du tage 0107? Svar:
Spørgsmål 10 Efter fødslen får hun normale blodsukkerværdier. Du ser hende dog 1 gang om året til kontrol for udvikling af sukkersyge. Kan du honoreres med 0107 eller 0101? Svar:
Spørgsmål 11 En 46-årig mand kommer til årskontrol af sin insulinkrævende diabetes. Blodtrykket er 180/110, ikke mikroalbuminuri, HbA1c på 0,110 (11,0%), og kolesterol på 8,4 mmol. Efter risikostratificering skulle han kontrolleres i diabetesambulatorium, men han vil kun komme hos egen læge . Svar:
Spørgsmål 12 Han kommer ikke til aftalte kontroller. Hvad skal egen læge gøre? Svar:
Spørgsmål 13 Efter et år kommer han til årskontrol. Han burde fortsat kontrolleres i diabetesambulatorium, og han accepterer nu henvisning. Honorering. Svar:
Spørgsmål 14 Han er svært arteriosklerotisk, benene amputeres og hans tillid til sygehuset er under nulpunktet. Du vil lave årskontrol på ham, men det skal foregå i eget hjem. Honorering? Svar:
Spørgsmål 15 45-årig diabetiker der for 4 mdr. siden fik lavet årsstatus (0107). Hun kommer før aftalt kontrol grundet hovedpine. BT er 170/110. Du starter behandling med Corodil (det burde hun vist have haft tidligere) og aftaler kontrol af BT om 1 md. Ydelse ved første og anden konsultation? Svar:
Spørgsmål 16 Så går det godt 1 år, men nu begynder den diætbehandlede diabetes at skride. Hun kommer til aftalt kontrol (ikke årskontrol) Der måles blodsukker postprandielt på 18 mmol. Hun er normalvægtig, og du starter med Diamicron uno. Aftaler at hun tager blodsukkerprofil derhjemme og sender besked til dig på e-mail. Der aftales desuden ekstra kontrol (konsultation), således at hun kommer 2 gange inden næste årskontrol i stedet for 1. Ydelse for første kontrol, e-mail konsultationen og den ekstra kontrol. Svar:
Spørgsmål 17 Søsteren har også type 2 diabetes, men hun kan ikke kaldes normalvægtig. I forbindelse med vægtstigning på 10 kg bliver sukkersygen dysreguleret. Til kontrol aftales samtale med din diætinteresserede sygeplejerske gange 3. Desuden aftales ekstra kontrol med dig i forløbsydelsen. Svar:
Spørgsmål 18 60-årig diabetiker tidligere velreguleret på Metformin kommer til årskontrol. Forinden er taget HbA1c = 8,5 % og fasteblodsukker 9,2 mmol. Du tager et ikke fastende blodsukker, som er 18,1 mmol. Du beslutter i samråd med patienten selv at starte på Insulatard 10 enh., når han er instrueret heri. Patienten måler derefter selv fasteblodsukker og postprandielt blodsukker og kommer hver 3. dag mhp. regulering af Insulatard. Patienten aftaler med en sygeplejerske i lægehuset, der er instruktør i oplæring af injektionsteknik, at han de næste 2 dage får instruktion og oplæring i injektionsteknik og blodsukkermåling. Efter 15 dage er blodsukkeregulationen i orden (faste < 7 mmol, postprandielt < 10 mmol) på 18 enh. Insulatard. Svar:
Seneste udgave af forløbsydelsenProtokollat om forløbsydelse for diabetespatienter i almen praksis. Første udgaveDer er aftalt en forløbsydelse med det formål at udvikle og sikre kvaliteten i behandlingen af kronisk syge i almen praksis og at give den praktiserende læge et instrument til systematisering og kvalitetssikring af behandlingen og kontrollen af kronisk syge patienter i egen praksis. Ydelsens målsætning Formålet med en forløbsydelse er at udvikle og sikre kvaliteten i behandlingen af kronisk syge i almen praksis og at give den praktiserende læge et instrument til systematisering og kvalitetssikring af behandlingen og kontrollen af kronisk syge patienter i egen praksis. Indsatsen skal relateres til de kronikermodeller, som forventes aftalt mellem sygehuse, praksis og kommunerne. Sigtemålet er at brede forløbstankegangen ud til alle relevante patientgrupper i alle almen praksis. Sigtemålet er også, at udvikle honorarsystemet således, at ikke bare proceskvalitet, men også faglig kvalitet bliver et honoreringsparameter. Sygdommen diabetes er så velbeskrevet, at forslaget relateres til denne sygdom. Parterne er enige om, at forløbshonorering på diabetesområdet er et forsøgsprojekt, hvor det er væsentligt at få opsamlet og evalueret erfaringerne med forløbshonorering henblik på udviklingen af modellen til andre områder. Indførelsen af ydelsen vil være første skridt i at forene ønsket om at almen praksis skal varetage hovedvægten af indsatsen for patienter med kroniske sygdomme, jfr. Sundhedsstyrelsens rapport, deltage i stratificering af patienter med kroniske sygdomme indgå i systematisk kvalitetsudvikling med bl.a. registrering, jfr. DAK projektet og parternes aftaler på kvalitetsområdet, og afprøve nye honoreringsformer i form af forløbstakster. Generelt om ydelsen Ydelsen bryder med landsoverenskomstens kendte honorarsystem, hvor der honoreres for enkeltkontakter. Nærværende forslag indebærer, at lægen får udbetalt et årshonorar, som dækker de enkeltelementer, der er beskrevet nedenfor. Det indebærer, at årshonoraret kan dække en forskellig arbejdsindsats i relation til forskellige patienter, da det er patientens individuelle behov der afgør, hvor mange kontroller patienten skal tilbydes i løbet af et år. Lægen vurderer således løbende om hans patient er i et tilfredsstillende behandlingsforløb. I forbindelse med afregning af årshonorar skal der foreligge dokumentation for patientkontakterne i de konkrete patientforløb i det forløbne år. Lægen er sammen med patienten forpligtet til at aftale de nødvendige kontroller og skal (indenfor realistiske muligheder) følge op, hvis patienten udebliver. Med ydelsen introduceres således en ny opsøgende rolle for den praktiserende læge. Med den nye ydelse vil der blive øget fokus på tværsektorielt samarbejde, herunder i forhold til de kommunale tilbud, og på patientens egenomsorg. En god kronikerbehandling er betinget af, at der aftales konkrete, regionalt og lokalt tilpassede modeller for shared care. Stratificering af patienter og fastlæggelse af den konkrete arbejdsdeling mellem almen praksis og sygehuse samt kommuner skal derfor tage udgangspunkt i det regionale og lokale sundhedsvæsen og kan fastlægges i sundhedsaftalerne. Ydelsen er betinget af diagnosekodning med ICPC, registrering af strukturerede data, rapportering til database samt indikatoropsamling, når teknologien er til rådighed. Ydelsen kan derfor kun afregnes af læger, der lever op til disse krav og herunder tilslutter sig det internetbaserede sundhedsdatanet. Om de tekniske forudsætninger herfor henvises til beskrivelsen af parternes initiativer på kvalitetsområdet. Implementering og evaluering Det foreslås, at Fagligt Udvalg anmodes om at udarbejde en detaljeret ydelsesbeskrivelse med henblik på, at en forløbsydelse for diabetesomsorg i almen praksis kan træde i kraft i løbet af første halvår 2007. Fagligt Udvalg skal også beskrive en implementeringsstrategi. Fagligt Udvalg skal endvidere afgrænse ydelsen i relation til resten af ydelsessortimentet. Endelig skal Fagligt Udvalg udarbejde en skitse og plan for evalueringen af forsøgsprojektet. Fagligt Udvalgs anbefalinger til overenskomstens parter skal foreligge senest 1. oktober 2006, således at parterne kan aftale ikrafttrædelsestidspunkt og så der er tidsmæssig mulighed for at gennemføre implementeringen af den nye forløbsydelse. Iværksættelse Det er parternes opfattelse, at ovennævnte er en realistisk tidshorisont. Skulle teknologien til brug for indrapportering til database mod forventning ikke være klar til brug inden er dette ikke en hindring for ydelsens iværksættelse. Der bliver i så fald tale om indberetning ”med tilbagevirkende kraft”, når teknologien er på plads. Lægens arbejde i praksis, herunder diagnosekodning, vil være uændret. Det er af stor vigtighed, at parterne konkret aftaler en implementeringsstrategi efter råd fra Fagligt Udvalg i forbindelse med indførelsen af den nye forløbsydelse. Det er en forudsætning for, at ydelsen kan tages i anvendelse, at lægen har opnået de fornødne kompetencer. Herunder skal der regionalt være fokus på implementering af ydelsen, eksempelvis ved etablering af facilitatorordning, inddragelse af efteruddannelsesvejledere, kvalitetsudviklingskonsulenter mv. Forudsætningerne herfor er til stede gennem parternes aftale om de kommende regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg. Ydelsens indhold Diabetesomsorgen følger den Kliniske Vejledning fra DSAM (2004). Indholdet i årsstatus og de individuelt aftalte kontroller følger beskrivelsen i DSAMs Vejledning. Den første fase, hvor patienten diagnosticeres er ikke omfattet af forløbsydelsen, men følger den almindelige ydelseshonorering. Konsultationen, hvor diagnosen konfirmeres og der lægges behandlingsplan er starttidspunktet for forløbsydelsen. Næste forløbsydelse opkræves i forbindelse med den næste årsstatus, hvor dokumentation for patientkontakter indgår som forudsætning for honoreringen. Årsstatus omfatter: De elementer, der følger af DSAMs vejledning Årsstatus er en lægelig ydelse, idet delelementer (f.eks. vejning, sensibilitetstest etc.) kan udføres af klinikpersonale. Henvender patienten sig med andre problemer i samme konsultation eller på andre tidspunkter anvendes Landsoverenskomstens almindelige honorarer. Ligeledes foretages der afregning efter Landsoverenskomstens almindelige regler for blodprøver og laboratorieundersøgelser til brug for kontroller. Ydelsen træder i stedet for forebyggelsesydelser aftalt som 0103 og ny specifik forebyggende ydelse for diabetespatienter, der af lægen inddrages i denne forløbshonorering. Målgruppens størrelse Ifølge DSAMs Kliniske Vejledning (2004) om Type 2-diabetes i almen praksis er der i Danmark mellem 100.000 og 150.000 personer med erkendt type 2-diabetes. Selv med en målrettet indsats er det urealistisk at nå alle. Et ambitiøst, men realistisk mål vil være at opnå 66.000 forløbsydelser i 2009 med en lineær implementering fra ydelsens ikrafttræden 1. halvår 2007. Ydelseshonorering Honoreringen for forløbsydelsen er kr. 885 (grundhonorar). Merudgifter og finansiering vedrørende forløbsydelsen Det forventede antal ydelser og de forventede merudgifter til forløbsydel sen vedr. kronikere i de første 3 år er følgende:
Den forventede merudgift til indførelsen af forløbsydelsen (forventet 14,7 mio. kr. i niveaustigning i hvert af de 3 år) finansieres fra 2007 via provenuet fra reguleringsordningen jf. anmærkning til § 80, stk. 5 samt en finansiering på 8,0 mio. kr. fra rammen i nærværende aftale. Det faktiske antal forløbsydelser og merudgifter herved opgøres årligt (merudgiften opgøres i henhold til forudsætningerne om merudgift pr. forløbsydelse). Hvis det ved denne opgørelse viser sig, at merudgifterne det seneste år har været enten mindre eller større end det beløb, som er anvendt af provenuet fra reguleringsordningen, foretages en efterregulering herfor i forbindelse med den næste regulering i henhold til § 80. Fra den 01-04-2009 genindføres sædvanlig regulering af alle ydelser med mindre andet aftales, idet dog finansieringen af forventet 66.000 forløbsydelser (svarende til en udgift på 6,7 mio. kr. i 2009) sker via reguleringsordningen i 2009. Herefter sker finansiering af forløbshonorar ikke længere via provenuet fra reguleringsordningen. Såfremt antallet af forløbsydelser efter den 01-04-2009 overstiger 66.000 på årsbasis, skal der indgås aftale om finansiering af det overskydende antal. Puljemidler til engangshonorarer Parterne er enige om at overføre 16.5 mio. kr. fra Amanuensisfonden til Kvalitets- og Informatikfonden til afholdelse af engangsbeløb til læger, der tager forløbshonoreringsydelsen vedrørende diabetespatienter i anvendelse. Engangsbeløbet er fastsat til 7500 kr. (ureguleret) pr læge. Udvalgsarbejde. I løbet af overenskomstperioden igangsættes et udvalgsarbejde der bl.a. på baggrund af evalueringerne kan drøfte og vurdere muligheder, forudsætninger og konsekvenser for en mere generel ændring af honorarstrukturen i retning af et øget fokus på forløbshonorering. Udvalgets input skal bruges i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2008.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
