FAQ

Klik på det spørgsmål du vil se et svar på

Spørgsmål:

Hvor hyppigt er det med perniciøs anæmi hos diabetikere?
Skal man screene for det?
Og i givet fald hvorledes?

Iben Kollemorten

Svar:

10-30% metforminbehandlede har nedsat B 12 absorption, det er uklart hvor mange der udvikler B 12 mangel. Der går ca. 9 år før man ser tegn på B 12 mangel. Man regner med at < 1/10.000 behandlede får klinisk betydende B 12 mangel.

Det anbefales derfor at der foretages biokemisk kontrol af diabetespatienter i langtids metforminbehandling.

Spørgsmål:

Hvordan skelner man en type 1 diabetiker fra en type 2 diabetiker når diagnosen stilles i 40 - 50 års alderen?

Søren Cordt-Møller, Lemvig

Svar:

Det er hos voksne ofte svært at skelne mellem type 1 diabetes (T1D) og type 2 diabetes (T2D)
Simple kliniske variable kan være vejledende hos personer > 40 år

• Alder > 40 år og BMI < 25 kg/m2 samt utilsigtet vægttab taler for T1D
• Alder > 40 år og BMI > 25 kg/m2 taler for T2D

Man kan have hjælp af at måle forskellige autoantistoffer.
Hyppigst anvendes GAD-65 antistof , rettet mod glutaminsyre decarboxylase
En positiv værdi taler stærkt for T1D
En negativ værdi taler for T2D ,men kan ses ved Late Autoimmune Diabetes in Adults (LADA)

Måling af C-peptid anvendes sjældent ved klassifikation af diabetes.
Værdien afhænger af det aktuelle b-glukose niveau
Det er således ikke en særlig præcis variabel, når det gælder klassifikation hos nydiagnosticerede diabetikere. I kombination med positive GAD-65 antistof taler C-peptid < 0.3 nmol/l for T1D

Måling af C-peptid efter glucagon stimulation anvendes ikke mere i den daglige klinik

Som praktisk algorime kan følgende anbefales

• Anvend klinisk skøn
• Er du i tvivl mål GAD-65 antistoffer
• C-peptid bestemmelse anvendes kun undtagelsesvis i den daglige klinik og primært ved mistanke om neuroendokrine tumorer.

GAD-65 antistof analyse udføres af Statens Seruminstituttet rekvisitionsnummer 460
Yderligere oplysninger om specificitet og sensitivitet kan findes i Statens Seruminstituttets diagnostisk håndbog

April 2006, Kjeld Hasselström.

 

Spørgsmål:

Hvordan er reglerne for kørekort til diabetikere?

Kurt Ebbensgaard

Svar:

Behandling	Kategori	Helbredstilstand	Fornyelse	Vurdering
Diæt	1+2		5 år
Tablet	1+2	Hvis insulintilfælde de sidste 2 år = lægelig vurdering		Embeds- lægen
	1	Ingen insulin-tilfælde de sidste 2 år	5 år
	2	Efter lægeligvurdering	2 år	Embeds- lægen
Insulin	1	Hvis insulintilfælde de sidste 2 år = lægelig vurdering		Embeds- lægen
	1	Ingen insulin- tilfælde de sidste 2 år	2 år
	2	Kun i helt særlige tilfælde		Sundheds- styrelsen

---

Reglerne for udstedelse og fornyelse af kørekort afhænger af kørekortkategori og behandlingsmåde. 

Førere af køretøjer inddeles i to grupper.

Kategori 1:
I denne gruppe findes førere af motorcykel, almindelig bil, almindelig bil med stort påhængskøre tøj samt førere af traktor/motorredskab.

Kategori 2:
I denne gruppe findes førere af lastbil, stor personbil (over 8 siddepladser foruden førerens eller med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg) og lastbil og stor personbil med stort påhængskøretøj. Gruppe 2 omfatter også førere af køretøjer, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring (fx taxi og turistbus). Førere, som ønsker påtegning om godkendelse som kørelærer er også omfattet af denne gruppe.

Det nye er, at kørekort til lastbil og stor personbil skal bedømmes efter samme helbredsmæssige betingelser som kørekort til erhvervsmæssig personbefordring.

Når politiet skal afgøre sager om udstedelse eller fornyelse af kørekort for personer, der har sukkersyge, skal politiet navnlig lægge vægt på, om ansøgeren går til regelmæssig lægekontrol af sin diabetes.

Derefter vil politiet se på om ansøgeren har haft anfald med lavt blodsukker, hvor den pågældende har haft brug for hjælp. Det vil sige tilfælde med meget lavt blodsukker som personen ikke af selv har kunnet afhjælpe. Dette kan ske for den tabletbehandlede og den insulinbehandlede diabetiker og det bliver ofte omtalt som et insulintilfælde.

Helbredsbetingelserne for udstedelse og fornyelse af kørekort er opdelt i tre grupper efter den medicinske behandling af diabeten. Ingen medicinsk behandling, tabletbehandling eller insulin.

På EU-plan pågår løbende drøftelse af, om der skal foretages yderligere harmonisering på området.

---

Kategori 1:

• A, B, B/E samt førere af traktor/motorredskab
• Motorcykel
• Almindelig bil
• Almindelig bil med stort påhængskøretøj
• Traktor/motorredskab

Kategori 2:

• C, C/E, D og D/E samt førere af B og D anvendt til erhvervsmæssig personbefordring samt kørelærere
• Lastbil
• Stor personbil med over 8 siddepladser foruden føreren eller tilladt totalvægt på over 3.500 kg
• Stor personbil med stort påhængskøretøj
• Køretøjer anvendt til erhvervsmæssig personbefordring (fx taxi og turistbus)
• Kørelærere

Bemærk: kørelærerkørekort og lille erhvervskørekort erhvervet før den 1. juni 1996 henhører under kærekortkategori 1

Opdateret 1/2 2006

Spørgsmål:

Metformin er ofte et godt valg til behandling af overvægtige type 2-dianbetikere. Kan overvægtige type 1-diabetikere have gavn af præparatet sideløbende med insulinbehandling?”  

Henrik Stærh, Struer 

 

---

 

Svar:

Metformin er førstevalgspragparat til overvægtige type 2 patienter, da metformin medfører et fald i HbA1c på et til to procentpoint. Endvidere er metformin vægtneutralt eller medfører et vægttab på et par kilo, og det beskytter i højere grad end sulfonylurinstof og insulinbehandling mod hjerte-kar-sygdom. Metformin er også et billigt og velprøvet lægemiddel, der primært virker ved at hæmme leverens glukoseproduktion og ved at øge den perifere insulinfølsomhed.

Hos den overvægtige, insulinbehandlede type 2 patient medfører kombinationsbehandling med insulin og metformin en insulinsparende effekt på ca. 2030 procent. Metformin har kun en mindre eller ikke klinisk relevant effekt på glukosestofskiftet hos den normalvægtige type 2 patient. Den overvægtige type 1 patient, der behandles med insulin, vil ofte være mere insulinresistent end den normalvægtige type 1 patient, specielt hvis vedkommende har abdominal fedme. I den daglige klinik vil den insulinresistente type 1 patient også være karakteriseret ved et større insulinforbrug end de normale 0,5-0,7 enhed/kg/ døgn.

Kombinationsbehandling
Der er ikke konsensus omkring kombinationsbehandling med metformin og insulin til den overvægtige type 1 patient. Kombinationsbehandling medmetformin skulle kunne virke vægtstabiliserende og dermed begrænse yderligere overvægt. En vis insulinbesparende effekt kan også forventes, ligesom et fald i HbA1 c er sandsynligt. Hos den dårligt regulerede type 1 patient kan man forvente et fald i HbA1 c ved uændret insulindosis.

Metforminbehandling initieres med 500 mg til morgenmaden, og dosis ages med 500 mg til aftensmaden efter en uge og herefter med 500 mg om ugen til 1 gram to gange dagligt. Ved bivirkninger i form af mavekneb og diarre reduceres dosis, hvorefter dosisøgning kan forsøges igen efter to til tre uger.

Den velregulerede patient skal orienteres om risikoen for hypoglykæmi, og at det kan være nødvendigt at reducere insulindosis. Kontraindikation mod metforminbehandling er først og fremmest forhøjet skreatinin. Kombinationsbehandlingen kan forsøges i tre til fire måneder, hvorefter effekten vurderes ud fra HbA1 c og daglig dosis f insulin. Et klinisk relevant fald i HbA1c er på omkring 0,5 procentpoint eller en reduktion i insulindosis på omkring 20 procent, eventuelt i kombination med et fald i HbA1 c. Hvis der ikke er effekt f kombinationsbehandlingen, afbrydes denne, og patienten fortsætter med sin vanlige insulinbehandling.

Sten Madsbad, Prof. ovl. dr.med., Hvidovre hosp, InfoMed nr. 21 2006

Spørgsmål:

Hvis man har diabetes (insulin behandlet) og cystisk fibrose, er diabeten så sekundær til den cystiske fibrose?

Lars Dudal Madsen.

Svar:

Man betragter diabeten som sekundær til cystisk fibrose.
I takt med at cystisk fibrose ptt lever længere har minimum 10% af voksne  diabetes.
Forløbet minder mest om type 2 diabetes, men det er muligvis en speciel diabetesform.

Kjeld Hasselström.