Sitemap | Siteindex

Diabetesundervisning

Siden 1999 har praktiserende læger i Ringkjøbing Amt haft mulighed for at henvise personer med type 2 diabetes til Diabetesskolen og til Klinisk diætist. Fra 2006 kan der henvises til type 1 diabeteskole

I Ringkøbing Amt er det nu også muligt for den praktiserende læge at tilbyde type 2 diabetikere ene-undervisning ved diabetessygeplejerske som supplement til den del af  diabetesbehandlingen der foregår i praksis.

Ene-undervisningen ved diabetessygeplejerske vil kunne kombineres med vejledning hos klinisk diætist. Der sendes henvisning både  til klinisk diætist og diabetessygeplejerske.

Ene-undervisning ved diabetessygeplejerske vil kunne foregå på Lemvig, Holstebro og Herning sygehus.

Ene-undervisning ved diabetessygeplejerske i  oplæring i injektion af insulin i samarbejde med  praktiserende læge.

 

Diætist tilbud

Diætvejledning, individuelt forløb
Diabetesskolen
Gruppeforløb over 5 gange for overvægtige


Henvisning
Henvisning til diætvejledning og gruppeforløb for overvægtige sendes til den centrale visitation. Patienten indkaldes, vejledningen gives som hovedregel indenfor en periode på 3 måneder.

Efter afslutningen af vejledningen sendes tilbagemelding til den praktiserende læge. Der påregnes en ventetid til vejledning hos klinisk diætist.

Type 1 diabetesskole

Fra marts 2006 er der mulighed for at henvise til type 1 diabeteskoler. Der undervises hold af 10 - 12 patienter/ pårørende.

Henvisning fra praksis skal ske til et ambulatorie der sørger for visitationen til skolen.

Kurset varer 5 dage over 3 uger se eksempel på program her.

Deltager betaler 150 Kr. for maden.

Henvisning sendes til:

Diabetes og Stofskiftedagafsnittet
Holstebro Sygehus
Lægårdvej 12
7500 Holstebro
eller Medicinsk afd B1
Herning Sygehus
Gl. Landevej 61
7400 Herning

 

 

Type 2 diabetesskole

Diabetikeren bliver efter henvisningen er modtaget kontaktet enten pr. tlf. eller pr. brev i løbet af en uge. Det aftales hvor og hvornår patienten kommer med på diabeteskole.

Afslutningsbrev sendes efter endt forløb til egen læge.

Indhold:

Er et gruppekursus med 10 -12 deltagere, diabetikere og pårørende, der forløber over 1 uge. Kurset foregår ialt 20 gange om året i Ringkøbing Amt.

Undervisere: diabetessygeplejerske, klinisk diætist, fodterapeut og evt. medicinsk overlæge.

Der arbejdes med viden, forståelse og holdninger i forhold til diabetes.

Diabetikeren får derudover indblik i en lang række redskaber, der kan benyttes i forhold til håndtering af diabetes.

Madområdet bliver specielt grundigt belyst, idet der foruden den teoretiske del også bliver arbejdet med mad praktisk. Madområdet varetages af én af 3  kliniske diætister, der er tilknyttet ernæringsenheden.

Diabetikeren følger sit blodsukker ugen igennem og får en god forståelse af hvordan  blodsukkeret reagerer i forskellige situationer, også i forhold til motion.

Der undervises i:

  • Fysiologi
  • Sammenhængen mellem mad, motion, medicin og blodsukkerværdier
  • Risiko for senkomplikationer - hjerte/kredsløb, nerver, øjne og nyrer
  • Forebyggelse af senkomplikationer med specielt henblik på hvad personen selv kan gøre, orientering om fodterapeut og øjenlægekontrol

Eneundervisning af nyopdagede med type 2 diabetes

Undervisningen kan foregå både på Lemvig, Holstebro og Herning sygehus.

Foregår over 2 til 3 undervisningsseancer, der aftales individuelt.

Der arbejdes med forståelse af sammenhænge, personlig målsætning og livsstilsændringer.

Som kommunikationsredskab anbefales det at benytte diabetesdagbogen 

Indhold:

Ud fra viden, holdninger, sygdomsforståelse og ressourcer undervises i

  • Fysiologi
  • Sammenhængen mellem mad, motion, medicin og blodsukkerværdier
  • Risiko for senkomplikationer - hjerte/kredsløb, nerver, øjne og nyrer
  • Forebyggelse af senkomplikationer med specielt henblik på hvad personen selv kan gøre, orientering om fodterapeut og øjenlægekontrol

Der tilbydes oplæring i at måle blodsukker.

Individuel oplæring i injektion af insulin

Indhold:

Vejledning i injektion af insulin herunder forholdsregler ved hypoglykæmi og sygdom.

Patienten oplæres i at måle blodsukker.

Diabetikerens læge ordinerer startdosis af insulin og tager stilling til evt. seponering af perorale antidiabetika. 

Afslutningsnotatet til egen læge  indeholder oplysning om blodsukkerværdier, insulindosis, pentype, aftaler og forslag til videre forløb.

2 tilbud at vælge imellem

Insulinomstilling. "Den hurtige måde" foregår 3 på hinanden følgende morgener. Derudover er der en telefonkontakt ugen efter, hvor de målte blodsukker værdier diskuteres specielt m.h.p. forståelse af virkning men også m.h.p. ændring af dosis. Herefter overgår indstillingen af insulin til egen læge.

Insulinindstilling. "Den langsomme måde" Udover ovenstående er der fortløbende kontakt mellem diabetikeren og diabetessygeplejersken m.h.p. indstilling af insulindosis udfra de blodsukkerværdier der er målt hjemme. Kan vare op til 2 mdr.

I den nordlige del af Amtet er det diabetessygeplejersken der søger om testmateriale og kanyler, forestår valg af hensigtsmæssig pentype og udleverer evt. den første insulinpen - det er derfor ikke nødvendigt at medgive recept.

I den sydlige del af Amtet er det den praktiserende læge i samarbejde med diabetessygeplejersken, som søger om testmateriale, kanyler, pentype og insulin.  

Blodsukkermålinger

Undervisningen kan både være individuel og på hold.

Henvender sig  til diabetikere der specielt har noget ud af at kunne forholde sig til egne blodsukkerværdier.   

Indhold:

  • Oplæring i blodsukkermåling
  • Der udleveres blodsukkerapparat
  • Anvendelse af værdier

Holdstørrelse 3 - 10
Sted: Holstebro Sygehus eller Herning Sygehus

Rygestop kurser

Lisstilscaféeerne afholder rygestop kurser. Deltagelse kræver henvisning

Nogle apoteker afholder rygestopkurser, disse kræver ikke henvisning. Der er egenbetaling.

Gem siden som favorit
Webmaster: Lars Dudal Madsen
FlexCMS