Sitemap | Siteindex

Albuminuri & kreatinin

Albumin:

Husk flere prøver inden endelig diagnose stilles, fx. 2 med 3 - 6 mdr's mellemrum.

Albumin/ kreatinin ratio:  Anbefales   Let kræver morgenurin, men mere usikker

< 2,5 mg/mmol Normal < 0,025 x 10-3
2,5 - 25 mg/mmol Mikroalbuminuri  0,025 - 0,250 x 10-3
> 25 mg/mmol Makroalbuminuri > 0,250 x 10-3

 

Albumin udskillelseshastighed:   Besværlig kræver urinopsamling over tid, men nøjaktig.

< 20 µg/min Normal
20 - 200 µg/min Mikroalbuminuri
> 200 µg/min Makroalbuminuri

< 30 mg/24timer Normal
30 - 300 mg/24timer Mikroalbuminuri
> 300  mg/24timer Makroalbuminuri

 

Diabetespatienter der har mikroalbuminuri skal i ACE-hæmmerbehandling uanset deres blodtryks niveau for at beskytte nyrerne. Hvis der er både ↑BT og mikroalbuminuri skal BT tillige behandles mere aggressivt. Ved makroalbuninuri eller hastig stigende mikroalbuminuri trods god glucose og blodtrykskontrol skal patienten henvises til nyreambulatoriet.

Ved makroalbuminuri bør patienten henvises til nyreambulatoriet.


Kreatinin:

Ved jævn stigning er der indikation for henvisning nyreambulatoriet selv ved lave kreatininer. Allerede ved kreatinin på 150 µmol/l kan der være indikation for henvisning til nyreambulatoriet med henblik på at planlægge det videre forløb.

Blodtryk

 Ideelle mål for BT < 135/85 hvis mikroalbuminuri < 125/80

Kun en lille del af patienterne med højt BT kan få deres BT sænket til det det ideelle mål. BT skal sænkes til et niveau så tæt på det ideelle som medikamenterne er i stand til uden at give for kraftige bivirkninger. Har patienten mikroalbuminuri skal der gives ACE hæmmer selv til patienter med normalt BT med beskyttende effekt på nyrerne. Hvis acceptable mål ikke kan holdes gennem længere tid (> 1 år) henvises til et ambulatorium med henblik på optimering af behandlingen

NNT= 6 - 15 for behandling af BT, afhængigt af effektmål.

HbA1c

Ideelle mål for blodsukkerregulationen er HbA1c < 6,5 % hvilket selv under optimale forskningsbetingelser kun kan opnås hos ca 16 %.

Målet for den enkelte patient skal sættes individuelt med restlevetiden inddraget i målsætningen.

Unge skal nærme sig de ideelle mål, hvilket er nødvendigt for at mindske risikoen for udvikling af senkomplikationer.

Et højt HbA1c giver træthed og øget risiko for infektioner hvilket ikke er rimeligt for nogen diabetespatient. Ved vedvarende højt HbA1c (> 12 % i >1 år) bør patienterne tilbydes henvisning til et ambulatorium med henblik på om muligt at optimere behandlingen.

NNT = 20 - 40 for behandling af BS, afhængigt af effektmål

HbA1c til blodsukker niveau

For HbA1c under 11 % gælder følgende tommelfinger regel:

BG = (HbA1c x 2) - 6

F.eks. HbA1c = 9  ~   9 x 2=18  ~ 18 - 6 = 12

Når HbA1c er er det gennemsnitlige BG niveau
5%   /0,050 4 mmol/l
6%  /0,060 6 mmol/l
7%  /0,070 8 mmol/l
8%  /0,080 10 mmol/l
9%  /0,090 12 mmol/l
10%  /0,100 14 mmol/l
11%  /0,110 17 mmol/l
12%  /0,120 19 mmol/l

 

 

Lipider

Kolesterol er en prædiktor for cardiovaskulære risiko og ikke at tal der er behandlingsmål for. Det er vist at diabetespatienter med et kolesterol helt ned til 3,5 har gavn af statin i en dosis på 40 mg. Det betyder at en stor del af patienter med diabetes bør behandles med statin.

NNT= 2 - 10 for behandling af kolesterol, afhængigt af effektmål

Motion

Det er vigtigt at patienterne motionerer og ofte er dette mere vigtigt end at opnå et vægttab. Det er vigtigt at der spørges ind til om patienten motionerer og dermed fastholde fokus på motion.

Tobak

Risikoen ved at have diabetes kan reduceres betydeligt ved at rygende diabetikere ophører med at ryge. Der skal ofte flere forsøg til. Alle midler bør bruges.

Vægt

Det er vigtigt at patienterne ved debut hjælpes til at tabe sig i vægt og gerne til ideelle værdier. Dette er kun muligt for en lille del af diabetespatienterne, disse skal støttes maximalt til at opnå og fastholde dette. For en stor del af diabetespatienterne er dette ikke muligt. For disse vil et vægttab på 10 – 15 % af udgangsvægten have stor indflydelse på deres tilstand og bedre prognosen. Alle patienter tilbydes henvisning til diætist individuelt eller i gruppeundervisning og/eller henvises til diabetesskole (ugekursus).

Gem siden som favorit
Webmaster: Lars Dudal Madsen
FlexCMS