|
|
Spørgeskema undersøgelse fra 2004Samlet konklusion på undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse vedr. Diabetesskolen i Ringkjøbing AmtI perioden januar til juni 2004 gennemførtes en undersøgelse af Diabetesskolen i Ringkjøbing Amt. Undersøgelsen er en brugerundersøgelse af tilrettelæggelse, oplevet udbytte og gennemførelse af diabetesskolen. Den skal ses som et supplement til den strukturelle evaluering af diabetesskolen, der finder sted hvert år i forbindelse med ”Årsopgørelsen vedrørende Diabetesskolen, der følger udviklingen i forhold til antal deltagere, aldersfordeling og henviste fra de forskellige områder. Udformningen af spørgeskemaet, opgørelserne og samtlige kommentarer, der er afskrevet ordret fra spørgeskemaerne, kan læses i de medfølgende bilag (Bilag 1 og 2) - dog er undervisernes navne de steder de forekommer fjernet og i stedet angivet med prikker. Beskrivelse af Spørgeskemaundersøgelsen Der blev i perioden udleveret 120 spørgeskemaer til deltagende diabetikere og pårørende på i alt 10 diabetesskolekurser. 91 personer besvarer - heraf 68 diabetikere og 23 pårørende hvilket giver en svarprocent på 75. Spørgeskemaerne blev udleveret den sidste dag på diabetesskolen. Deltagerne blev bedt om at udfylde spørgeskemaet tidligst 1 uge efter afslutningen af diabetesskolen og returnere svaret i en medfølgende svarkuvert. I Spørgeskemaet er det muligt at besvare i 4 kategorier strækkende sig fra vældig godt til dårligt. (se bilag 1 og 2) Samlet konklusion på undersøgelsen Der er stor enighed om at diabetesskolekurset har levet op til forventningerne. Deltagerne er overvejende tilfredse med den måde diabetesskolerne er planlagt på. Specielt i forhold til forplejningen, kursets længde, fordelingen mellem teori og praktik, gruppe størrelse og det udleverede materiale. Samtidig oplever deltagerne samværet med de øvrige vældigt positivt I de uddybende kommentarer ses at der specielt har været tilfredshed med: Varighed af kurset, der har været tid til at stille spørgsmål, det har været godt både diabetikere og pårørende har kunnet deltage, der har været sammenhæng imellem kost, sygdom og motion. Undervisnings oplæggene vurderes overvejende som værende vældig gode. Der er større variation i vurderingen af de praktiske øvelser. Ud fra kommentarerne ses at det har stor betydning, om man er diabetiker eller pårørende og det kan også havde betydning for besvarelsen om man er mand eller kvinde - et forhold vi ikke har undersøgt. Vi forestiller os således at ens eget udgangspunkt har stor betydning for hvordan udbyttet af de praktiske øvelser vurderes. Opsummering af resultatet af undersøgelsen. Svarprocent på 75. 91 personer besvarer - heraf 68 diabetikere og 23 pårørende - ud af 120 udleverede spørgeskemaer. 1. Hvad synes du om den måde diabetesskolen er planlagt på? Deltagerne er overvejende tilfredse med den måde diabetesskolerne er planlagt på. Specielt i forhold til forplejningen, kursets længde, fordelingen mellem teori og praktik, gruppe størrelse og det udleverede materiale. vældig godt godt mindre godt dårligt
Der er imidlertid forholdsmæssigt flere der vurderer lokalerne som mindre gode. Lokalerne har hver gang har været forskellige. På nogle af diabetesskolerne skiftes lokale flere gange i løbet af ugen. Deltagerne kommenterer specielt manglende pladsforhold, dårlig lys og luftforhold. En enkelt kommenterer kursets længde, mener det godt kunne reduceres til 3 dage, en anden mener en uge er for kort tid og en giver udtryk for at der godt kunne være mere praktik, en anden så gerne det praktiske “kogt” væsentligt ned. 2. Har diabetesskolen svaret til dine forventninger? Der er stor enighed om at diabetesskolekurset har levet op til forventningerne Over al forventning o I høj grad o I mindre grad o slet ikke o 48% 51 % Ud fra kommentarerne kan det ses, at flere gerne ville have haft muligheden for deltagelse tidligere. - se i øvrigt kommentarer i de medfølgende bilag. 3. Hvordan har du oplevet samværet med de øvrige deltagere? Deltagerne oplever samværet med de øvrige vældigt positivt Vældig positivto Positivt o mindre godt o dårligt 61 % 38 % 1% I de uddybende besvarelser konstaterer deltagerne specielt tilfredshed med at være sammen med andre i samme situation og muligheden for at have pårørende med. 4. Hvad synes du om undervisnings oplægene? Deltagerne vurderer overvejende undervisningsoplæggene som værende udmærkede og vældig gode. udemærket vældig gode mindre gode dårlige
Kommentarerne er meget positive og stort set enslydende. Der er imidlertid nogle deltagere der ikke har taget stilling til enkelte oplæg - altså der ikke har besvaret. Det kan skyldes at det kan have været vanskeligt for deltagerne at adskille oplægene, det kan også skyldes at nogle ikke har deltaget i bestemte oplæg. Fodplejetimen vurderes af lidt færre - men stadig 96% - som værende over middel. Det kan skyldes modvilje i forhold til fodterapeut institutionen, da der ofte er deltagende diabetikere der i stedet for at opsøge fodterapeuter når de skal have fødderne “ordnet” opsøger fodplejere. Det bemærkes i øvrigt at det ikke er de samme fodterapeuter der underviser på diabetesskolerne 5. Fik du noget ud af de praktiske øvelser? I modsætning til den teoretiske del, er der langt større variationer i vurderingen af de praktiske øvelser. vældig meget meget meget lidt ingen ting
Samtidig er der meget stor forskel på superlativerne i kommentarerne. Strækkende sig fra “Et rigtigt godt tilbud, jeg håber rigtig mange vil tage imod. Tak for en rigtig god uge, tak fordi jeg måtte være med” “Ikke nødvendigt at afsætte tid til motion.” Derudover kan vi ud fra kommentarerne se at det har stor betydning for hvordan man vurderer de praktiske øvelser, om man er diabetiker eller pårørende. Man kunne også forestille sig at det havde betydning om man var mand eller kvinde - et forhold vi ikke har undersøgt. Vi forestiller os at ens eget udgangspunkt kunne have stor betydning for hvordan man vurderer sit udbytte. Eks.vis vurderer 50% af de pårørende at de fik meget lidt eller ingen ting ud af de praktiske øvelser i forhold til blodsukkermåling. Af kommentarerne kan vi se at det jo netop er fordi de ikke fulgte deres blodsukker og det gjorde de ikke fordi de ikke havde diabetes. Samme % sats fremkommer når det vurderede udbytte af diabetesdagbogen gøres op i forhold til pårørende. 50% af de pårørende vurderer at de fik meget lidt eller ingen ting ud af de praktiske øvelser i forhold til diabetesdagbogen. Samtidig ses det i kommentarerne at nogle synes man skulle bruge mere tid på diabetesdagbogen og at det er et rigtig godt redskab i samarbejdet med lægen. I forhold til praktisk madlavning og butiksbesøget vurderer mellem 70 og 80% af de pårørende at de fik meget eller vældig meget ud af det, mens 20 til 30% af de pårørende vurderer at de fik meget lidt eller ingen ting ud af praktisk madlavning og butiksbesøget. En del af de pårørende er medfølgende mænd til deres diabetiske hustruer. Resultatet kan netop skyldes at nogle mænd ikke har madlavning og indkøb som deres opgave i hjemmet. Samtidig kan vi se at nogle kommenterer at en besvarelse i “meget lidt” eller “ingen ting” kategorierne kan være udtryk for at man ønsker mere tid i forretningen eller mere tid til praktisk madlavning. Det samme gør sig gældende i forhold til motionsområdet. Hvor 7% svarer indenfor kategorien meget lidt. Ud fra de uddybende besvarelser kan ses at der er en som er vant til at motionere på et langt højere niveau, og som følge heraf ikke har fået så meget ud af motionen på diabetesskolen. 6. Hvad synes du om diabetesskolen alt i alt? vældig godt o Godt o mindre godt o dårligto 66 % 34 % I de uddybende kommentarer ses at der specielt har været tilfredshed med: Varighed af kurset, der har været tid til at stille spørgsmål, det har været godt at både diabetikere og pårørende har kunnet deltage, der har været sammenhæng imellem kost, sygdom og motion. Følgende kommentarer fremhæves: “Det er det bedste der er hændt mig” “Jeg er bare ked af at der er gået 13år” “ Udemærket, men jo før jo bedre. Så man kan blive forberedt på hvad man skal foretage sig.” En enkelt skriver dog : “ Jeg så gerne kurset delt i væsentligt: 1. del teoretisk undervisning 2 dage, mindre væsentligt madlavning, butikker, motion.” Er der noget du helt konkret er gået i gang med at gøre anderledes, efter du har været på diabetesskole? Det ses af besvarelserne at det specielt er mad deltagerne er begyndt at ændre på. Både i forhold til antallet af måltider, benytte flere grønsager i maden og læse varedeklarationer. Opskrifterne brugt på diabetesskolen benyttes. Men deltagerne er også begyndt at motionere mere og de er begyndt at måle blodsukker mere. Desuden er diabetes kommet på dagsordenen både i familien og blandt vennerne. En enkelt fortæller at vedkommende er begyndt at tænke mere positivt omkring mad og motion. For manges vedkommende gælder det, at deltagerne har set sammenhængen imellem tingene. Det skal bemærkes at spørgeskemaet er udfyldt ca. 1 uge til 14 dage efter diabetesskolen og svarerne kan derfor ikke tages til udtryk for at der er sket en varrig ændring af mad/motions vaner og tanker omkring det at have diabetes. Spørgeskemaet er afsluttet med spørgsmålene: Var der noget, der kunne bruges mere tid på? Var der noget, der kunne bruges mindre tid på? Er der andet du synes vi skal vide om diabetesskolen? Der bliver svaret At der kunne bruges mere tid på motion., mere tid på madlavning og indkøb/varedeklarationer, mere tid på gennemgang af diabetes dagbogen, samt mere tid til tilskud/hjælp. Desuden giver nogle udtryk for at en uge var for lidt til det hele, mens andre synes det var lige tilpas. Enkelte vil gerne vide noget om naturmedicin og diabetes. En svarer at vedkommende kunne tænke sig at blive tilbudt kursus igen på et senere tidspunkt. Der bliver også givet udtryk om at det er vigtigt med pauser - at timerne ikke skal være for lange. Der er i øvrigt megen ros til diabetesskoletilbudet. En enkelt skriver “Jeg synes det var spild af tid at bruge 2 dage på madlavning. Folk der er interesseret kunne evt. gå på et længerevarende kursus. Jeg tror ikke 2 gange “flytter” nogen. Det er udmærket at smage på forskellige retter og få udleveret opskrifter, men kunne maden ikke være lavet i forvejen.” En del benytter det sidste spørgsmål til ligefrem at udtrykke tak for et “meget fint kursus” En skriver: “Jeg vil fremover være en god ambassadør for et rigtig godt kursus. Tak for en fin uge.” “Jeg har fået meget bedre overblik over min lidelse under kurset.” “Evt. opfølgnings kursus efter 1 år?” Anette Møller, diabetessygeplejerske tilknyttet diabetesteamet Herning sygehus Ida Johannessen, diabetessygeplejerske tilknyttet diabetesteamet Holstebro Sygehus |