Sitemap | Siteindex

Alle diabetikere indgår i dette Register

Registeret er et landsdækkende register for børne- og ungdomsdiabetes.

Alle diabetikere indgår i dette Register.

Alle data bliver samlet og opbevaret i en central database på Glostrup Amtssygehus, med beskyttet adgang til patientdata.

Formålet  med Registeret er at opnå en præcis viden om, hvor mange børn og unge der hvert år udvikler diabetes og hvor mange unge diabetikere der findes i Danmark

Desuden er det væsentligt at få bedre viden om aldersfordelingen af nytilkomne tilfælde samt at få oplyst om sygdommen er særlig hyppig i bestemte år eller i specielle geografiske områder.

Endelig er det vigtigt at få oplysning om eventuel udvikling af senfølger og hvor godt sygdommen reguleres og behandles hos den enkelte, idet denne viden på længere sigt kan bidrage til at forbedre behandlingen for alle unge med diabetes.

Ved diabetesdebut udfyldes og indsendes et skema som indeholder oplysninger om:

  • Navn og adresse samt cpr. nr.på diabetikeren.
  • Cpr. nr. på forældre og søskende
  • Insulindosis på udskrivelsesdagen
  • Højde, vægt og blodtryksværdier
  • Vurdering af pubertetsudvikling


Samtlige resultater gøres op en gang om året og en rapport udarbejdes og sendes til alle børneafdelinger, der behandler unge med diabetes under 18 år.
Dette gøres som led i en kontinuerlig kvalitetsudviklingsproces med henblik på at opstille kvalitetsmål for børne- og ungdomsdiabetes, således at blodsukkerkontrollen på landsplan gradvist bedres og udviklingen af senfølger, øjne-, nyre-, kar og nerveskader reduceres.

ÅRS-KONTROL

Udføres årligt, så vidt det er muligt, så tæt på diabetikerens fødselsdag som muligt.

Der laves, udover de vanlige ting: 

  • Blodtryksmåling
  • Pubertetsudviklingen vurderes
  • Vurdering af fødder
  • Langtidsprøve (HbA1c) - se ordforklaring
  • Evt. diætistsamtale
  • Urinundersøgelse (mikroalbuminuri undersøgelse) - se ordforklaring

Der afsættes 45 minutter til årskontrollen.

UDVIDET ÅRS-KONTROL

Udføres ved 9 år + 12 år + 15 år + 18 år, så vidt det er muligt, så tæt på diabetikerens fødselsdag som muligt.

Der laves, udover de vanlige ting: 

  • Blodtryksmåling
  • Pubertetsudviklingen vurderes
  • Måling af vibrationstærskel - se ordforklaring
  • Øjenundersøgelse (foregår hos lokal øjenlæge)
  • Vurdering af fødder
  • Langtidsprøve (HbA1c) - se ordforklaring
  • Evt. diætistsamtale
  • Urinundersøgelse (mikroalbuminuri undersøgelse) - se ordforklaring

Der afsættes 60 minutter til udvidet årskontrol.

Gem siden som favorit
Webmaster: Lars Dudal Madsen
FlexCMS