Sitemap | Siteindex
DSBD  ( Dansk Studiegruppe for Børne Diabetes) anbefaler ambulant kontrol 4 gange årligt.


Børneambulatoriet i Herning, som varetager behandlingen af børn/unge med diabetes mellem 0 og 18 år, fra den vestlige del af Region Midtjylland, tilbyder kontroller/ambulante besøg som følger:

.

Diabetikere mellem 0 til og med 7 år:

Individuelle besøg ca. hver 3. måned.
Ved hvert besøg vil familien møde distriktssygeplejersken og ved hvert andet besøg også overlægen eller 1. reservelægen.
Den ene af gangene, hvor lægen er til stede, laves årskontrol (se under Registrering).

Diabetikere fra ca. 8 år til og med 13 år:

2 individuelle besøg med ca. ½ års interval.
Ved begge besøg er både overlægen eller 1. reservelægen og distriktssygeplejersken tilstede.
Den ene af gangene laves årskontrol (se under Registrering).
Ca. hvert ½ år tilbydes denne aldersgruppe “gruppeundervisning”. Hver gruppe består af ca. 6 jævnaldrende diabetikere.
Undervisningen varetages af distriktssygeplejerskerne og vare 1-1½ time.
Emnerne er eksempelvis: Hvad er diabetes?, diabetes og sport, diabetes og sygdom, diabetes og fest/alkohol, hvordan måles blodsukker?, korrekt injektionsteknik  .......
I forbindelse med gruppeundervisningen tilbydes korte individuelle problemorienterede samtaler (15 minutter).
Ønskes individuel samtale skal kontaktsygeplejersken, senest 5 hverdage inden, modtage skema med blodsukkerværdier og beskrivelse af problemstillingen (fortrykt skema, som udsendes sammen med invitation til gruppeundervisningen).
Mens børnene er samlet er der stillet et rum til rådighed for forældrene. Der serveres the og kaffe.
 “Nyt informationsmateriale” vil være til rådighed.

Diabetikere fra ca. 14 år:

Individuelle besøg ca. hver 3. måned.
Ved hvert besøg vil familien møde distriktssygeplejersken og ved hvert andet besøg også enten overlægen eller 1. reservelægen.
Den ene af gangene, hvor lægen er til stede, laves årskontrol (se under Registrering).

Alle unge vil på et tidspunkt  (mellem 14 og 18 år) blive tilbudt at deltage i projektet “Du bestemmer” sammen med distriktssygeplejerske Karen Marie Holm.
Der er både individuelle- og gruppesamtaler samt forældregruppesamtaler.
Projektet , er tænkt som et tilbud, der kan lette overgangen fra ung til voksen og gøre den unge bedre rustet til gradvist selv at overtage ansvaret for sin diabetes som voksen.
Vi håber at grupperne som allerede er dannet (gruppeundervisningen for de 8-14 årige), kan fortsætte sammen i projektet.

Gem siden som favorit
Webmaster: Lars Dudal Madsen
FlexCMS